Salon: HORSERØDLEJRENS HISTORIE 1917 - 2021- v/Anders Wejrup, tidl. direktør, underviser og foredragsholder - Kgs. Lyngby

Torsdag den 27. maj 2021 kl. 17.30 - 20.00

I dette foredrag fortæller Anders Wejrup om Horserød statsfængsel gennem mere end 100 år, om livets gang inden og uden for murene og om lejrens ikonografiske betydning og tråde tilbage til 1. og 2. verdenskrig. Fortællingen krydres med udvalgte beretninger og oplevelser fra dagligdagen i et åbent fængsel – på godt og ondt.

Anders fortæller også om Horserød-Stutthof foreningen, monumenter med relation til Horserødlejren, udvalgte fangeberetninger fra Horserød Statsfængsel, en vanskelig fange – Mogens Glistrup, de første 100 dage i Horserød Statsfængsel – AW dagbogsoptegnelser, Horserødlejrens fængselsmuseum, og endelig er der refleksioner og debat:

Har det åbne fængsel nogen fremtid i det danske straffuldbyrdelsessystem?

Anders Wejrup er tidl. adm. direktør i Nordisk Fjer koncernen, han har undervist på bl.a. Danmarks Forvaltningshøjskole (Metropol), og han er instruktør og indlægsholder hos Økonomi & Personale A/S. Senest er han også freelance rejseleder hos Riis Rejser.

Anders Wejrup er kendt for sit altid store engegement, seriøsitet og evne til at komme ud over rampen.

 Et interessant indblik i en ellers lukket verden


DET PRAKTISKE:

Fri 5.jpg

Pris kr. 260,00 incl. let anretning, vand samt lotteri med attraktive præmier.

Torsdag den 27 maj 2021 kl. 17.30 – 20.00.

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kg. Lyngby